Jens Christian Hostrup (1818–92)

Fjernt mod Nord, i Akersdal

vore Brødre flokkes til Gilde,

Graners Dust i Højtidssal

vækker Minderne milde.

Dølen, den gjæve, med Kniven ved Belte,

føler sig stolt som en Ætling af Helte;

Ordet, med Fædrenes nærmest i Slægt,

lyder der saa frit og kjækt.

Festens Bud gik vidt om Land,

over Fjeldet Vej det har fundet

hist til Fyrisaaens Strand

og til „Slottet” bag Sundet.

Mellem Magistre med Laurbær paa Kraven

Choragos knejser og fægter med Staven,

og som en Elv gjennem Fjeldkløften trang

bryder frem den svenske Sang.

Ogsaa vi har slaaet os løs,

om vor Fest end neppe vil være

fuldt saa nordisk og pompøs,

som hos Frænderne kjære.

Neppe for Sang vel vor Syngen kan gjælde,

vore Magistre det let er at tælle,

Granduften mangler — men Aanden, min Broer,

samme Aand i os dog boer.

Ja vi alle, fjernt og nær,

som det samme Nordens Studenter,

sværme tro for Piger her,

hist for Flickor og Jenter.

Alle for Sandhed og Frihed vi gløder,

kæmpe for Aanden mod Jetter og Jøder;

alle i Kveld vi med Sang og med Ord

prise fro vort stolte Nord.