Ved Afsløringen af Frederik den syvendes Statue i Hillerød(Sat i Musik af Joseph Glæser)1.Der rulled en Strøm mod det høje Slot,et Folk i Nød og Harme,men da det stod for sin unge Drot,saa faldt han i dets Arme:„Jeg tror paa eder — tror I paa mig,til Ære og Frihed gaar vor Vej.“Og saa var det godt, og saa blev det Vaar —aldrig det glemmes, mens Danmark staar.Og saa brød det løs, og Kampen stodog steg med Søer svære,der slugte, graadige, Guld og Blod,men tvætted blank vor Ære.I Faren fødtes der Raad og Mænd,der, om de end veg, kom snart igjen,og saa gik de frem og rydded vor Gaard —aldrig det glemmes, mens Danmark staar.Og medens vor Mark i sin Foraarspragtblev traadt af Fjendehæle,blev.løst den Kraft, som i Baand var lagt,fik lukte Munde Mæle.I Tordenbrag, men med Guld i Mund,da fødtes vor Friheds Morgenstund,og saa kom der Liv i Hytter og Vraa’r —aldrig det glemmes, mens Danmark staar.Udrunden forlængst er Kong Fredriks Old,dens Blomster visned fage,men dog med Frihed og Ære i Skjoldaf den vi Arven tage.Hvor Drot og Folk paa hinanden tror,det videre gaar i samme Spor,thi da brødes Vej, og da blev det Vaar —aldrig den glemmes, mens Danmark staar.2.Staa han da her paa Torvet,skuet af hver og én,han, som først fra den høje Salned iblandt Folket tren!Staa han da foran Borgenmed Spirene højt mod Sky!Det var dog Folkets Tak til hamder taarned dens Tag paany.Bære han Bud og Hilsendaglig til høj og lav,minde Bonde og Borger omFrihedens Kald og Krav,minde om otte og fyrreog om det begyndte Værk,om det at glemme sit eget,og om Enighed, der gjør stærk!Holde han Tanken vaagen,som ham til Kamp har kaldt,Tanken om Smerteslandet,hvor Spiret af Haand ham faldt!Røre han kun ved Saaret,der aldrig endnu blev lægt,at det maa brænde dybt,indtil det vækker en Kæmpeslægt!Kræfterne nu maa brydes,holdes ej mer i Gjern,Broen bag er i Luften sprængt,nu maa vi vinde frem.Men naar vi tro vil væreKong Frederiks Tid og Sag,naa vi vel gjennem Vinterstormen Gang til en Sommerdag!