Med Favnen fald
af Foraarsmuld
en frodig Nat udtræder.
Den svale Kildes Perlesnor
i Mulm sin Vise kvæder,
saa kvidelig —
Vi er af Jord!
Saa blidelig —
hvor Græsset gror!
Højtidelig —
Og Pan er stor!
En frodig Nat udtræder.
Saa løndomsfuld
i Foraarsmuld
den svale Kilde kvæder.
Da klang fra Muld
saa længselsfuld
et Svar fra Dybets Strømme.
Et Væld mer blodigt rødt end Guld
sprang ud og kvad i Drømme,
saa véfuldt vildt —
Vi er af Jord!
Saa modermildt —
hvor Græsset gror.
Til Stjærner stemte med i Kor,
og alle Bjærgets Strømme,
og Nattens Blod
steg som en Flod
af Frugtbarheders Drømme.
Af Jord! Af Jord!
Et Valmueflor
om Mulmets Midje bruser.
Nu styrter Savn
i Nattens Favn
fra Evighedens Sluser.
Fra Dybets Nød —
Vi er af Jord!
I Nuets Glød —
hvor Græsset gror!
I Selvets Død —
Og Pan er stor!
Fra Evighedens Sluser
der styrter Savn
i Nattens Favn,
mens Mulmets Hymne bruser.