Du dejlige langt borte,
dit Billede jeg ser.
Det bruser om mit Hjærte,
smaa Sølvklokker lér.
I dig min Tanke svimler,
din Favn har ingen Bund.
Dit Sind er som Naturen,
den drømmer paa din Mund.
Paa fjærne Bjærges Skrænter
Oliven staar i Brudd.
Sødt Sydens Roser venter,
at de maa springe ud.
Du dejlige langt borte,
Du er i alt, som sker,
i det, som vældigst bruser,
i det, som lifligst lér.
Du er i Stjærnernes Skælven
og Nattens sagteste Sus,
som i de vilde Elves
bakantiske Foraarsbrus.