Ej, hvilken Pragt paa Pisas Torv!
Tomaten skinner i sin Kurv
som Domens gloende Prælat,
naar i sit røde Festornat
han skrider over Plænens Sol
til Korets Renaissancestol.
Og som en svedig Hingstehals
saa blank er hin Kastanjeskals
Mahognipragt. Hvert Ferskenskind
hedt som en Bakkantindes Kind.
Her soler Høstens nøgne Gud
af Hjærtens Lyst sin brune Hud.
Glad løfter han til Dans sin Fod.
Hvor brænder dette Drueblod!
Hvor raser dette Farvekor
fra Marmorbord til Marmorbord
med Fløjter og med Cymbelklang
i Torvehallens Søjlegang,
hvor Solskin smutter frækt omkring
som Satyrsmil og Bukkespring.