Syrligt dufter de sildige Roser,
svale af Muld.
Syden løfter sin Vase,
svingende fuld.
Frækt, hvad Ferskenen værner,
fjærner den flagrende Spøgen.
Grenenes Byrde
frister nu nøgen
den tørstige Hyrde.
Alt er Sødme og Saft.
Som en Bæk
mellem Vinstokkens Ranke
smutter Minutterne væk
i den dvælende Tanke —
Søn af det sludfulde Nord,
hvor Timernes Suk
tælles af Hjærtet i Smug
ved det festlige Bord —
Dæk saa din Dug,
pluk
af den gavmilde Jord!