H.P. Holst (1811–93)

Længselsfuld Ximene vented

I Paladsets gyldne Sale

Paa sin Cid, paa sin Rodrigo;

Thi den Stund, da hun skal føde,

Denne bittersøde Time,

Som skal rige Glæder bringe,

Denne Time nu er nær.

Og en Morgen, det var Søndag,

Indfandt sig de haarde Smerter;

Hendes blye, beskedne Ansigt

Sig i bittre Taarer bader;

Sukkende hun griber Pennen,

Mange, mange ømme Klager,

Tusind elskovsfulde Bønner

Skriver hun til sin Gemal.

Vist de vilde ham bevæget.

Hvis ei Pligt og Ære havde

Heltens Hjerte gjort til Steen.

Atter griber hun til Pennen.

Under Suk og bittre Klager

Skriver nu hun til sin Konge,

Til den ædleste paa Jord:

„Gode, vise, store Konge,

Ædel, seierrig, retfærdig!

Her din ringe Tjenerinde

Klager for Dig, over Dig.

„Altsaa var det, Don Fernando!

Kun et Indfald af dit Lune,

At Du gav mig en Gemal:

Thi af unge Koner Ingen

Mindre vistnok var formalet

End Ximene — tilgiv, Konge!

Og kun Du er Skyld deri.

„Disse Ord skrev jeg i Burgos,

Hvor min Skjæbne jeg forbander

Og Dig ønsker idel Ondt:

Thi, o Konge! svar mig, hvilket

Af Guds Bud gav Dig vel Ret til

Tvende Ægtefolk at skille

I saa lang Tid og saa tidt?

„Hvilket gav Dig Magt, o Konge!

Til at skabe om min ømme,

Elskovsfulde, troe, belevne

Mand til en blodtørstig Løve,

Der indjager Angst og Skurk?

„Dag og Nat nu i et Halvaar

Holder Du ham fast i Tømme,

Og knap een Gang han om Aaret

Mig, sin Ægtehustru, seer!

„Og hvordan seer jeg ham atter?

Blodbestænkt fra Fod til Issen!

Og naar da med mine Arme

Jeg ham favner, alt han sover;

Som em Vildmand strax han drømmer

Kun om Kamp og Slag, og neppe

Gryer Auroras første Straale, —

Før fra Leiet op han springer.

Seer ei paa mig, om jeg sover,

Eller om jeg vaagen er!

„Gode Gud, med hvilke Taarer

Modtog jeg ham! Fader vilde

Han mig være og Gemal:

Alt nu favner den Forladte,

Alting: Fader og Gemal.

„Gjør Du det for ham at hædre?

Dertil, Konge! han ei trænger:

Længst var han den vidt Berømte.

Før paa Hagen Skjægget voxte,

Fem af Maurerlandets Konger

Havde han til Fanger gjort.

Konge, Herre! nu det sidste

Øieblik jeg snarlig venter;

Snart han selv Dig det beretter —

Dog jeg frygter, at de Taarer,

Som for Faderen jeg udgjød,

Skulle skade, ak! den Spæde,

Som jeg bærer under Hjertet.

Derfor svar mig, gode Konge!

Svar mig snart og svar af Hjertet:

Vil Du sende mig min Husbond,

Eller vil Du, at din første

Krigerhøvdings Hustru, naar hun

Bringer ham sin Førstefødte,

Favne skal en Faderløs?

„Endnu een Ting, gode Konge!

Kast mit Brev paa Ilden, brænd det,

At ei Eders Hofmænd spotte

Skal derover! husk paa det.

„Glem ei heller, Don Fernando!

At istedenfor min Husbond

Sover nu hans gamle Moder

Ved min Side, — husk paa det.”

Klokken ti, om Morg’nen tidligt,

Kalder Kongen ad sin Skriver

Og Papir af ham forlanger.

Med et Sving og fire Punkter

Navn og Kors han parapherer —

Derpaa svarer han som saa:

„Ædle, tugtige Ximene!

Min ærbødig dybe Hilsen,

Min Høiagtelse og Gunst!

„For Jer Husbonds Skyld beklager

I Jer over mig, min Donna!

Hvis til Skade kun for Eder

Og til Morskab for mig selv

Jeg saa længe her beholdt ham,

Klaged vistnok I med Ret;

Men at Maurerne, der storme

Mine Grændser, fast ham holde —

Er det min Skyld, eller hans?

„At han ei i Eders Arme

Altid sov, beviser noksom,

Ædle Donna! Eders Brev.

Derfor frygter jeg ei heller,

At den Glut, som I skal fød,

Vorder faderløs saa snart.

„Træng ei ind paa Eders Mage,

At tilbage han skal komme!

Selv ved Eders Side hørte

Han med Ulyst Krigstrompeten,

Og hvis han ei var min Høvding,

Siig mig, hvad var da I Begge?

Adelsfrue, Adelsmand.

Gjorde han fem Maurerkonger

Alt som Yngling til Vasaller:

Give Gud, det havde været

Fem Gang fem: saameget færre

Fjender havde nu mit Land!

„Kan han altsaa ei, Ximene!

Komme hjem i Øieblikket,

Som saa længselsfuldt I ønsker,

Saa tillad mig, ædle Moder!

At jeg selv hans Plads indtager,

Thi jeg troer, at Ingen uden

Kongen værdig er dertil.

Eders Brev jeg skulde brænde?

Dybtbeskæmmet skulle Hoffets

Lattermilde Daarer see det!

For at mit I ei skal brænde,

Gjør jeg det til en Forskrivning

Og forpligter mig, Ximene:

Hvis det er en Søn, I føder,

Giver jeg ham Sværd og Ganger,

Og totusind Maravedis

Skjænker jeg den unge Ridder;

Men ifald det er en Datter,

Sætter jeg paa Fødselsdagen

Ud for hende fyrgetyve

Mark i godt og lødigt Sølv.

„Nu lev vel, Donna Ximene!

Og den høie Himmeldronning,

Alles naaderige Moder

Staae i Smertens Stund Jer bi!”

„Netop nu jeg hører Eders

Kjække, strenge Husbond komme

For at læse mig min Lectie,

At jeg end ei er i Felten.”