Folkets Røst
Mai 1810
Mai 1810
Da Sjette Fredrik som den gode Hyrde
Gik, fulgt af Taarer, til sin Hvile ind,
Og mangt et Spor af Kronens tunge Byrde
Stod læseligt paa Kongens blege Kind:
Var det med Smiil, Du da besteg din Throne?
Greb Du med Lyst den tunge Herskerstav?
Og seer Du nu med Længsel mod den Krone,
Der tynge skal din Isse til din Grav?
Nei! men det Land, der fostred Dig; Du kjendte,
Det skjønne Kornland, blomstrende som faa,
Og hvorhen kjærligt Du dit Øie vendte,
Af Gud velsignet for dit Blik det laa!
Og Folket kjendte Du, besindigt, prøvet,
Sin Drot hengivent, trofast i sin Hu,
Et ædelt Folk, af ingen Slethed sløvet, —
Og derfor roligt modtog Kronen Du.
Og som det var, er det endnu det samme!
Du vil ei blande Folkets frie Røst
Med den, der tænder Tvedragts vilde Flamme, —
Hos os faaer slig en Udsæd ingen Høst!
Hvad Folket frit og trøstigt Dig vil sige,
Det kan Du frit og trøstigt høre paa:
Thi Den, hvis Haand vil værne om dit Rige,
Hans Aand vil ikke fjendtligt mod Dig staae!
Og Folkets Røst end klinger høit og vægtigt:
„Beskjærm, o Gud! vor Konge og hans Slægt!
Gjør ved din Kjærlighed hans Scepter mægtigt
Og tag hans Rige i din Varetægt!
Du gav ham Viisdom, og Du gav ham Styrke,
Lad Folket altid see ham viis og stærk:
Viis til i Farens Tid sit Kald at dyrke,
Og stærk, at ei han trættes i sit Værk!
„Lad alle gode Kræfter frit sig røre,
Og Fremgang giv hver god og gavnlig Id!
For disse Ønsker aabne Du hans Øre,
Men tilluk det for Tvedragt og for Splid!
Lad ei hans bedste Kraft af Mismod sløves,
Men gjør ham rig paa Kjærlighed og Trøst,
At mangt et Storværk end af ham maa øves!”
Saadan, o Konge! klinger Folkets Røst.