H.P. Holst (1811–93)

Saamangen Smed, fra Vølund af,

Bag vore grønne Volde

Har smedet sig i Skjaldens Sang

Et Rygte, som kan holde;

Men to især man nævne skal

Med stolt og løftet Pande,

Saalænge Danmarks Bøgeskov

Og Norges Klipper stande,

Saalænge djerv og mandig Skjemt

Kan klinge frit, utvungen,

Saalænge Sangens gyldne Viin

Har endnu Smag paa Tungen.

Den Ene hamred Sprogets Malm

Og gav et Stød det fremad,

Saa Tydsk og Fransk fik Reisepas

Og maatte tøfle hjemad;

Han hamred løs med kraftig Aand

Paa alle Modens Nykker,

Saa Folket, der var stærkt og sundt,

Bortkasted sine Krykker;

Han hamred løs med kraftig Arm

Saa stærkt paa Daarskabs Pande,

At end hans Slag man høre kan

I alle Nordens Lande!

Den Anden smeded underfuldt

Et Skjold til Nordens Ære,

Som Heklas Jøkler, Alpers Top

Skal kappes om at bære.

I Skjoldets Rand staae Guders Kreds

Med græsk og sydlig Varme:

I Skjoldets Midtpunkt Christus mildt

Udbreder sine Arme;

De hellige Apostler selv

Som Skjoldvagt om det stande, —

Og Kunstens Genius krandser det

Med sorgomsløret Pande.