I skønne Lys, der brænder
saa rolige og rene —
hvor er det skønt at stirre i Eders hvide Ild!
I klare Lys, I Flammer
paa Granens grønne Grene —
hvor gør I Sjælen stille og favnende og mild!
Der er et Sted for Sjælen
et godt og gyldent Gemme,
mens Aars og Tiders Mørke staar rundt om sort som Sod.
Der er — for os i Verden
ét Sted, hvor vi er hjemme,
én Aftenstund, hvor Træet staar, som det fordum stod . . .