Der brænder Lys i Husene,
og dyndet, sort er Gaden.
Den graa og gule Himmel
sænker sig tæt over Staden.
O, Nordens Lys og Lygter!
— Det er det Liv i Taagen,
det er det Liv i Mørket,
hvor Sjælen kun halvt er vaagen!
Det er, som om Søvnens Vælde
er om os og luner og lukker —
som Børn i en Skumringsstue
pusler og leger med Dukker.
Ensomme kan vi drømme.
Vi er saa sælsomt trygge.
— Vinterens mægtige Sørgefest
gør Hjerterne tunge af Lykke!