Jeg gaar over Broen i Skumringen.
Luften er fugtig af Regn.
Der er i Luften en Saltlugt!
— O Havet og Havets Regn!
Jeg lugter Søen — jeg smager den!
Havet væder min Hud!
Luften og Havet har blandet sig,
og alt er ét — ét Slud!
Det er, som mit Liv var dèrude.
Som skulde jeg nu ombord . . .
Jeg elsker Vandenes Hverdag —
de drivvaade Dæk i Nord!
Havnen, Kanalerne, Vandene . . .
Det er ingen fremmed Egn.
Mit Hjerte er barskt og stille.
Mit Hjerte er Havet i Regn!