Det giver Ro at vandre ene i gamle, stille Gader,
over store, tomme Torve at kunne skue frit
ud mod den fjerne Himmel — og det er skønt og blidt
at lytte til sit Hjerte i de øde Kolonnader . . .
Kanaler, hvor der rinder en grøn og langsom Strøm
under Broer, der er skønnere, end vor Tids Kunst kan skabe, —
Ruiner, store Mure, hvor sorte Huller gabe —
for mine Øjne aabner sig dulmende og øm
den indre Verden — Livet i Skær af Død og Drøm!