Til Smil og Latter har jeg ikke Raad
og ikke Lyst — min Sjæl er taaresvanger!
Lad Verden prise Solskinslykkens Sanger —
min Trang til Lykke er en Trang til Graad.
En Skumringslykke er det, jeg forlanger,
det dybt-højtideliges tavse Rus —
som Aftenskoves store, sagte Sus
er den Musik, hvis Røst mit Hjerte fanger.
Og skal en Kvinde sidde i mit Hus
og kaldes min — min Rigdom og min Glæde
da maa den Kvinde faa mig til at græde,
da maa hun aabne for mit Hjertes Brus.
Saa skøn, saa tung er ingen gylden Kæde
som mine Taarers hvide Perlekrans;
den ofFrer jeg — i Stjerners hvide Glans —
til Skønhedsguden paa hans Himmelsæde.