Det nytter intet! Denne Slægt er døv,
den ænser ikke Sangens skønne Gave —
og derfor skal den ingen Sange have
og ingen gylden Regn, kun Røg og Støv!
Lad lærde Herrer granske og docere,
lad Værkstedslarmen synge Livets Sang!
— For mig er Natten kort og Dagen lang
i denne Tid, hvor Vaaset triumferer.
Jeg keder mig i denne Haandværkstid,
der, grov og tør og skønhedsfjendsk, beskatter
al Pryd og Dyd undtagen rastløs Flid.
Naar faar det Slut? Naar gryr de Tider atter
hvis Genius gaar frem med haanlig Latter
og rydder Pladsen til en Sangerstrid?