Den store Rus — en Drøm, vi kalde Gud,
en flygtig Fryd — den Gave, Livet bragte.
— De ringe Ting, dem tør vi ej foragte,
det er vort Livs og Verdens stille Bud.
Et Kvindesmil, et Vindus Hyacinther,
et Barneraab, der klinger fra det fjerne,
den blaagraa Skumring med den første Stjerne
og Sne, der falder tyst og bringer Vinter . . .
Se denne Gaard, som Sneen har gjort hvid!
Den Karl, den Pige — Lygtens gule Skær
paa Pigen og paa Sne og Stald og Træer!
Ak, dette Syn! — et Maleri, der skabes
og dør i ét Sekund — en Gnist, som tabes
fra Lykkens Baal og gør min Aften blid!