Tusmørkets blegblaa Himmelskær
med dunkel Skrift af nøgne Træer,
de magre Grenes sagte Gys
i Lygters spinkle, syge Lys,
de fjerne Ruders sidste Glød
som Solfaldssorg og Lykkedød,
de spæde Stjerners bratte Blink
som vemodsfulde Afskedsvink,
den vage Dis, der som et Vand
begraver tavst vort Samlivs Land —
alt varsler fra den blege Kveld:
Vi ses ej mer — Farvel, Farvel!