Jeg aabner tyst mit Vindu,
jeg ser en Stjerne skinne —:
maaske nu dine Øjne og den samme Stjerne finde.
Det er, som al din Skønhed
igennem den mig naaede,
som stirred ned fra den dit Bliks, dit Hjertes fjerne Gaade.
Det er, som saa jeg skælve
min Lykkes hvide Stjerne,
saa stor, saa klar, saa øm — o, Drøm, uendelige fjerne!