Igaar det hvide Snelag
tæt over Jorden laa,
idag jeg i en Have
de første Krokus saa.
De spæde gule Krokus
henad den sorte Muld
imellem Sneens Pletter
stod straalende som Guld.
Og, ak, igaar mit Hjerte
var vinterkoldt og haardt;
men dine Øjnes Solvæld
har smeltet Sneen bort.
Idag, idag — o, Under —
frem af mit Hjertes Jord
ved dine Øjnes Solvæld
de første Krokus gror!