Foraarets Sol beruser atter Gaden . . .
Foraarets Sol bedrøver os paany.
— Lyskasteren er vendt mod Mørkestaden.
Se — Snavsets, Slæbets, Fattigdommens By!
Vi gaar omkring i vore grønne Frakker
og drikker langsomt Luftens kolde Vin.
— Men vi skal træde paa hinandens Nakker!
Thi det vi lever af — det er Ruin!
Vi er Hyæner alle — intet dækker
vort Aasyns Skæbne og vor Rovdyrham!
Enhver har sin bestemte Lugt. — Vi trækker
en Kølvandsstribe efter os af Slam.
I dette Solskin uden Glans og Grøde
er Byen som et Lig med flænget Lin . . .
Vi gaar og drømmer om at æde Døde,
imens vi langsomt drikker Luftens Vin . . .