Gadens flygtende Skygger
af mægtige Skorstenes Røg!
Alle de tøjrede Skuder —
en Masteskov, tæt og høj!
De gamle Brigge og Barker
og Sejlere store og smaa
har lagt sig til Ro i Kanalen
med Toppene tyst i det Blaa.
Med Masterne, smekkre og nøgne,
og Tove og Mers og Rær.
— Vinterligt uddøde Skibe,
venter I Foraaret her?
Gadens flygtende Skygger,
de mægtige Skorstenes Røg . . .
Der er paa de lysende Kajer
som en begyndende Støj.
Husenes teglrøde Tage,
dernede det graalige Slot —
straalende strækker sig Taarnet,
grønt i en Svimlen af Blaat!