Henrik Hertz (1797–1870)

Ved Geheimeraad Collins Embeds-Jubilæum Februar 1851

(Afsjungen i hans Familiekreds)

Mens et halvt Aarhundred endes,

I Dit Liv saa rigt paa Daad,

Og med Spor af Dig, der kjendes

Som i Handling saa i Raad;

Mens Din egen Hu sig bøier

For Din egen Jdræts Vægt,

Her til Sang sig Ordet svier

I Din Kreds og blandt Din Slægt.

Meget er til Hvile vandret,

Svunden mangen daadrig Stund,

Meget i sin Form forandret,

Meget rystet i sin Grund.

Men Din Aand sig ei lod kue,

Altid enig med sig selv;

Og Dit Øies stille Lue

Fulgte rolig Tidens Elv.

Hvad Din bramfri Virken skyldes

Har Din Samtid alt erkjendt;

Og Din klare Tænkning hyldes

I det Lys, Du selv har tændt.

Men Dit Hjertes milde Strømme,

Men Din Godheds skjønne Færd,

Ingen kan som vi bedømme

Dette Hjertes sjældne Værd.

Derfor, Fader, mens Du mindes

Livets Dont, dets Sorg og Lyst,

Vi, der til Dit Hjerte bindes,

Tale kun med Hjertets Røst.

For et stormfuldt Liv befriet

Til vor Kjærlighed Du tye!

Søge, til Dig selv indviet,

I vor Kjærlighed et Ly!