Foraaret 1853
En gammel Stork taler:
En gammel Stork taler:
Aa Herre Gud, hvad man har sin Plage!
Nu har jeg ventet i otte Dage,
Har staaet saa stiv og strunk paa min Post,
Og hvor jeg seer hen er der Kulde og Frost.
Isen hænger ved min Hale som et Slæb,
Sneen falder saagu’ paa mit Næb.
Er det en Maneer? Har man hørt det før?
Naar jeg ellers kommer, saa veed man, det tøer;
Saa bliver det varmt i Veiret og smukt,
Af Foraaret har man den fineste Lugt;
Saa smelter Sneen, Isen maa væk,
Vandet rinder frit i Sø og i Bæk,
Solen den skinner munter og blid —
Saaledes har det været fra Arilds Tid.
Hvert Aar jeg reiser langt fra mit Hjem
Til Bønderne her, for at spaae for dem.
Aar ud og ind har man gjerne mig seet;
Og Alle har sagt, jeg var just en Prophet.
Men nu — hvad skal Bonden tænke? Jo jo!
Nu skal han nok forandre sin Fædrene-Tro.
Nu skal han ikke, naar Storken kommer,
Vide, at Landet faaer Foraar og Sommer.
Han skal ikke troe paa de 40 Riddere,
Paa St. Peders Stol, paa St. Hans og saa videre.
Han skal være saa oplyst i alle Ender;
Han tør ikke troe paa den gamle Kalender.
Han skal være Vælger og valgbar — Kors!
Og imens kreperer hans Sviin og Hors.
Men jeg siger Jer: vil I mig chikanere,
Saa skal I vide, jeg kommer ikke mere.
Naar Bonden saa hverken veed ud eller ind,
Om det bliver Solskin, Regn eller Vind;
Naar han, forknyttet af Tvivl og Møde,
Purrer i Møddingen med sin Fork
Og ikke veed, om han Marken skal gjøde,
Ja, saa ønsker I nok igjen Jeres Stork.