Til en Dame
(Med „Anonym Nytaarsgave”, sendt hende af C. N. Rosenkilde)
(Med „Anonym Nytaarsgave”, sendt hende af C. N. Rosenkilde)
Januar 1832
Januar 1832
En Ven af Dem, en Mand, der er mig kjær,
Har ønsket nys, at Deres ringe Tjener
Lod nogle Vers, bestemt’ for Dem især,
Ledsage Nytaarsgaven, han Dem sender.
Mit Digt (saaledes vil han det) er blevet
Sendt til Dem med et Digt, hans Musa selv har skrevet.
De er mig ubekjendt. Jeg aner ei
Det Øies Glands, der smiler til min Tale;
Og Sjælens Gjenskin i et Blik — ak nei!
Sligt Phantasien vil forgjæves male.
Jeg veed kun, at jeg skriver dennesinde
Som Rosenkildes Ven et Vers til hans Veninde.
Hvor lykkelig er han! Det Øiekast,
De lader paa hans kjendte Haandskrift falde,
Formaaer at skabe Billedet i Hast
Af denne Mand, der elsket er af Alle.
Mens Deres Øine lyse dobbelt milde,
Udbryder De med Ild: „Det er fra Rosenkilde!”
Og al hans Humor, al hans muntre Vid,
Hans overgivne Spøg, hiin egne Stemme,
Hvert enkelt Træk fra en forsvunden Tid,
Alt stiger hurtig af Erindrings Gjemme.
Til dette Navn sig uvilkaarligt binder
Hans Hjerte som hans Kunst i lutter glade Minder.
Men jeg! — Naar disse flygtigt skrevne Træk,
Ak, med et Held, jeg mangler selv, Dem møde,
Saa recenserer De maaskee mit — Blæk;
Min Haandskrift, fremmed for Dem, vil Dem støde.
Og intet Navn, der er Dem kjært, formilder
En feil Modulation af mine Sangfugl-Triller.
Og ingen Røst vil naae til Deres Øre
Fra disse Linier med fortrolig Klang;
Og intet venligt Forhold kan forføre
Til Seen-gjennem-Fingre med min Sang.
De veed jo blot, at disse Vers er’ blevne
Af en — ja, Gud veed, hvem — en navnløs Digter skrevne.
Men — hvis mig nægtes Synet af den Haand,
Der zirlig dette Flyveblad berører,
Til Gjengjæld aner jeg i Dem en Aand,
Der mildt og fromt paa mine Digte hører,
Den elskeligste Sjæl, der stille lytter
— Som Morgen-Lærken, naar den sagte stiger
Med Qvidder fra en Kornmark, men tilsidst
Med dristig Flugt og stærke Triller higer
Bestandigt jublende mod Skyen hist,
Saaledes stiger sagte først, men siden
Med lyrisk Flugt den Sang, mig lærte Pieriden.
Og under Flugten troer jeg alt at mærke
Hiin Salighed at nærmes til mit Bryst,
Da fra det faldne Støv, i Toner stærke
Begeistret stige skal min Sangerrøst,
Og medens dette Legems Lænker springe,
Min Aand skal løfte fri sin fjederlette Vinge.
Det være fjernt, det være nær — jeg veed,
Engang skal denne Røst, der ak! forgjæves
Med en forklaret Aand om Palmen stred,
Til Fylde, Klarhed og til Styrke hæves.
Min Kunst, der gav et Echo blot af Eden,
Fuldendes skal engang som Deel af Evigheden.
Men — indtil den Tid, o min Sangs Veninde!
Forglem ei, ved min Vinge klæber Støv;
Og undres ei, at jeg for Dem tør binde
En Krands af det forgængeligste Løv.
Har blot et Smiil af Dem paa Krandsen hvilet,
Bestemt til at forgaae den visner glad i Smilet.