Med „Foraarets Nytaarsgave”
Febr. 1850
Febr. 1850
Det er nu anden Gang, at denne Bog
Til Dem, Veninde, hen sig Vender
Og anden Gang i Digtekunstens Sprog
En Hilsen mine Musers Sværm Dem sender.
Som dengang Deres Moders milde Aand
Gav Hjemmets Lykke
Et ubemærket, men det bedste Smykke,
Og bandt os blidt med et usynligt Baand,
Saaleded nu, i Taarepilens Skygge,
I hendes nys forladte Hjem,
Seg seer med stille Glæde Dem at bygge,
Og hendes Mildheds Aand gaae ud fra Dem.
En opløst Kjede
Paany forskjønnet knyttes allerede.
En yngre Slægt paany
Fortryller mig i denne Mildheds Ly.
Den ældre Tid, der end min Hu kan binde
Og i Erindrings Lyst mig rive hen,
Maa nu som Led igjen
I en forynget Tid forsvinde,
Og det Nærende sig former nu til Minde.