Den danske Soldat
Efter et Sagn
Efter et Sagn
Slaget var endt. Paa den aabne Mark,
Der nylig gjenlød af Kampen,
Hørte man kun et Gisp, et Drøn,
Og en herreløs Hest’s Trampen.
Aftenen sænkte sig, ei dens Ro;
Thi Krigens blodige Vildhed
Maled’ endnu sine haarde Træk
I Nattens ustadige Stilhed.
En Sønderjyde fra Flensborg stod
Midt paa den vilde Slette.
Han holdt ved Tømmen sin Høvedsmands Hest.
Gud veed, de var’ begge trætte.
Et godt Stykke Karl, en tapper Soldat,
Af et muntert, frimodigt Hjerte.
Plads for sig selv, og Ingen for nær,
Det var alt hvad hans Hu begjærte.
Han kasted’ Øiet paa Valpladsen hen,
Paa de Saarede, paa de Døde.
Mangen, der nys var faur og fiin,
Maatte jammerlig Livet forbløde.
„Jeg takker min Gud, jeg slap saa godt;
„Jeg seer, mig Lykken har føiet.
„Plaged’ mig ei en ulidelig Tørst,
„Saa var jeg af Hjertet fornøiet.”
Han saae omkring sig. „Havde jeg nu,
„Heden og Tørsten at lindre,
„Et eneste Kruus af vort Flensborger-Øl!
„— Men jeg faaer vel nøies med Mindre.”
Han fik da tilsidst — Gud vide, hvordan —
En Flaske med Øl, men sukked’:
„Svenskerens Øl er lovlig tyndt;
„Lad gaae! naar kun Tørsten er slukket.”
Begjærlig satte han Flaskens Hals
Til Munden, lænet tilbage —
Da trængte med Eet til hans Øre hen
En Bøn og en vaandefuld Klage.
Han saae; til Siden. En svensk Dragon,
Strakt hen i Sandet, han skued’.
Benet var ynkelig skudt ham fra —
Ved at see det Soldaten grued’.
„Giv mig en Drik at lædske min Tørst!”
Saa vaandede sig den Arme.
„Tag,” raabte Soldaten, „tag det Alt!
„Her maa jo en Steen sig forbarme.”
Og han bøiede sig til den Saarede ned,
Og holdt ham Flasken til Munden.
„Drik, Kammerat! det er vel dig undt.
„Hvor gaaer det? Smerter dig Vunden?
„Din Stakkel! du trækker kun tungt dit Veir;
„Kom, lad mig løsne din Trøie.”
Men Svenskeren stirrer paa ham saa stivt,
Med et ondt, et hevngjerrigt Øie.
Og da han seer sin Fjende saa nær,
Da betager ham Had og Smerte,
Og han griber Pistolen og trykker løs
Mod Soldatens medlidende Hjerte.
Men Forsynet ynkedes mildt over ham,
Der ynktes ved Andres Qvide;
Og Synderjyden stod holden og heel,
Og Kuglen gled bort fra hans Side.
Den ærlige Svend forbløffet foer op:
„Din Kjæltring! Du vil mig forraske?”
Men, da han nu mærked’, han var i Behold,
Saa greb han atter sin Flaske.
Og han stilled’ sig rolig hen paa sin Post,
Og læned’ sig op til Hesten,
Tømte saa Flasken til Hælvten ud
Og rakte Svenskeren Resten.
Han bøied’ sig atter og loe saa smaat:
„Det skal være din Straf, at vi dele.
„Havde du holdt dig i Skindet smukt,
„Saa kunde du drikke det Hele.”
— Det var den Hævn, han nøiedes med,
Efter hvad Sagnet os melder.
En Dannemands Hjerte slaaer dobbelt frit,
Naar Krøniken Sligt fortæller.
Den danske Konge erfoer hiin Daad.
Soldaten han flux lod kalde,
Og glad tilmode, med kongelig Gunst,
Han talede høit for Alle:
„Dit Hjerte, min Søn, er adelig født;
„Til at adles det ikke trænger.
„Kun for at binde dig end mere fast,
„Guldkjeden jeg om dig hænger.
„Og til Erindring, at nys din Hu
„For Medynk og Høimod stod aaben,
„Du bære herefter adeligt Skjold,
„Med en halvfuld Flaske til Vaaben!”
— Saa lyder Sagnet. I Flensborg By
Soldatens Afkom mon være,
Og holder den simple, trofaste Svend,
Deres Stamfader, høit i Ære.