Henrik Hertz (1797–1870)

I Skjønhed formed’ her sig hendes Liv:

I hendes Aasyn, fuldt af Mildheds Adel,

I hendes Færd som Moder og som Viv,

I hendes Vandel, reen og uden Dadel.

Ja, selv fra Alderens halvbrustne Baand

Harmonisk skjønt sig løste hendes Aand.