Mindesang
Højskolelærer Rasmus Laursen.
Højskolelærer Rasmus Laursen.
Død den 15. August 1914.
Død den 15. August 1914.
Et Kors og et Navn — jeg stirrer en Stund,
til i Hulken mit Hjærte forstaar:
Saa faldt ogsaa han; og jeg ser ham saa grant,
som vi mødtes i Ungdommens Aar.
Den djærve Svend med den glade Gang,
en Færden, som Solskin at se;
det varme Haandslag, det aabne Sind —
og hvem lo vel, som han kunde le!
Af Folkets Urgrund et Sprudlevæld,
et sangfyldt, tonende Bryst.
Det danskeste, der er i Verden til,
fik Ord i hans frejdige Røst.
Al Træthed og Tynge saa fjærnt, saa fjærnt,
en Vilje saa vaagen og grej;
den aanded over hans Morgensind,
og fuldnøje han vidste sin Vej.
Og saa drog han ud til den herlige Lod
at vidne om Livet, der gror,
at sprede af Aandssæd en skinnende Skat
til Grøde for Fædrenes Jord. —
Bestandig dit Billed, mens Aarene sank,
stod lyst i mit Minde og lo:
Du glade Gut med det gæve Mod
og i Hjærtet saa trøstig en Tro.
Jeg véd, Du har tjent som en trofast Svend
det Livskald, der gyldned din Færd.
Og nu er Du død — men priset din Dag,
der tilvisse var Gærningen værd!