Nu bryder de blanke Stjærner
frem gennem Mulm og Sky;
det kimer fra alle de Tårne grå
at nu er det Jul påny.
Det dufter af Gran, det skinner af Sne
ud over den vide Jord,
og ind under hvert et eneste Tag,
hvor Menneskebørnene bor.
Så stands al Dagværkets travle Id,
hvil ud og bered dit Sind,
det suser af Englevinger små
i Aftenens faldende Vind.
Hent frem af dit Minde hver Julekvæld
Du mødte på Tidens Flod,
og alt, hvad dit Hjærte elsker,
vil tindre din Sjæl imod.
Rejs Havreneg for de Fugle små,
der flagrer om Gavl og Gård,
og glem ej dem, der fik Menneskeliv,
men knap nok Menneskekår;
da skal Du kende, dit Juletræ
bær Flammer som Sole små,
med Glans af det gyldne Strålevæld
som aldrig dit Øje så.