Intet er som Solbrudstider,
Tøbrudsuger, Løvspringstider,
ingen Maj saa saligt lider,
som den klarnende April.
Kom, den unge Vaar at dyrke,
Skoven byder os sin Styrke
og sit dybe Sus dertil.
Somrens Vellyst glad jeg giver
for den første Vibes Iver,
hvor den unge Kilde siver,
og den første Solsorts Spil.
Intet er som Længselstider,
Venteaar og Kærtegnstider,
ingen Vaar vort Hjærte vider
som en lønlig Hjærtenskær.
Sjældent mødes, skilles snarligt,
drømme om, hvad skønt og farligt
Tiden naadig os beskser.
Gylden Frugt kan andre smage,
jeg vil vente og forsage,
langt i Lunden vil jeg drage
og se Birken løves dér.