Mellem Hasselhæk og Rugmark
Stien smal og trang;
hvilket sødt og lønligt Løvskjul
Sommertiden lang.
Naar hun mig paa Afstand skimter,
sagtnes hendes Skridt.
Snart hun grønne Rugstraa plukker,
snart hun tøver lidt.
Smykker sig med Aks i Bæltet —
from Uskyldighed.
Hatten hun forlegen rykker
over Panden ned.
Kommer da usikker mod mig,
yndigt valmurød;
o, jeg vil det Træk om Munden
mindes til min Død.
Nær og fjærnt gaar Spejderblikket:
alt som slumret ind;
men det bølger og det bruser
saligt i mit Sind. —
Mellem Hasselhæk og Rugmark
Stien smal og trang;
hvilket sødt og lønligt Løvskjul
Sommertiden lang!