Der staar det i det unge Gry,
det blege, tynde Maaneny;
og Himlen farves køligt-blaa,
Vind knipser Dug af Markens Straa.
Men Freden skælver: Brus og Brag
er Dagens vilde Vingeslag,
den viser Klør og hvæsser Næb
og maler Livets Strid og Stræb.
Saa synker Sol i Vesterled,
og Aftenglød og Midnatsfred.
Der staar det i det unge Gry,
det blege, tynde Maaneny.
Og langsomt Tiden gror og gror
af Evighedens Moderjord.