Der staar to Kister alene
i Domens ældgamle Hal.
I den ene hviler Kong Ottmar,
i den anden hans fuldtro Skjald.
En Gang stod Kongen magtfuld
blandt Folket paa Rigets Ting.
Han ligger med Sværdet i Armen,
om Hovedet Kronens Ring.
Og tæt ved den stolte Konge,
der hviler den Sanger god.
Endnu han Hænderne folder
om Harpen, der støtter hans Fod.
Trindt Borgene sank i Mulde
omstyrtet af Krigens Aand.
Sværdet aldrig mere
sig rører i Kongens Haand.
Blomster og milde Lufte
fylder dit Sind med Fred.
Sangerens Harpe toner
i Tidernes Evighed.