Den sidste Søvn, ej Tvivl og Tynge mer;
den sidste Søvn, al Kamp og Kval forbi.
Iskold og hvid ej Hjærtets Skat Du ser.
Forbi, forbi.
Fredfyldt dit trætte Hjærte holder Rast,
ej mer Du slides mellem Haab og Frygt;
en Søvn saa drømmeløs Dig binder fast.
Af Søvnen vækker Dig ej Fuglens Sang,
ej Blæstens Brus ad Luftens kolde Sti.
Du sover under Roser Tiden lang.
Forbi, forbi.