1. „Hør, Emilie, lad dig nu sige! Du maa sidde paa Ballet saa stiv som en Pind. Gjør kun ei som hos Lumbye, min Pige, Men betænk, du maa styre dit hæftige Sind.“ — Kjære Tante! jeg har ingen Tanke, Naar mit Hjerte begynder at
banke, Og jeg veed, at som Hammere banke det vil, Naar jeg hører det Straussiske Spil.