Tilegnelse af NinaTil min Fader.Paris, 16de November 1820.Erindrer du, naar fordum, i min Barndom,Jeg paa din Fødselsdag tilskrev dig Breve,Hvori med kunstige, med smukke TrækJeg Sundhed ønskte dig, og Liv og Lykke,Og føiede dertil de bedste LøfterOm artig Lydighed og flittig Læsning? Lang Tid er svunden siden hine Dage;Forunderligt har Skjæbnen adskilt os;En Afstand stod imellem os i Rummet,Og mellem vore Hjerter selv en Afstand. Nu er den svunden, ikke blot den første,Den anden og! Ved Seinens fjerne StrandeJeg fandt igjen en Fader, som mig elskte. Et nyt, et større Liv er aabnet for mig,Jeg har mig nærmet til mit Udsprings Kilde,Har, ved din Side vandrende, betragtetDe store Masser, som jeg før ei kjendte,Og Handlinger af mægtige Nationer. Den første Frugt af min fornyede Stræben,Paa denne Jordbund voxet op, og modnetAf denne Himmel, bringer jeg dig her. Du vil ei skue store Catastropher,Ei dem, som skabe Folks og Slægters Skjæbne,Som knuse Jorden, og bestorme Himlen. Min hele Skueplads er Hjertets Vraa,Dets fine Strænge hele mit Orchester,Dets Følelser min hele Symphonie. Ud af mit Hjerte, hvor hun længe gjemtes,Fremtræder nu min Nina første Gang,Og stiller sig lidt frygtsom for dit Blik,Du, Musens ældre Præst paa Danmarks Scene! Men før jeg sendte hende til dig, favnedJeg hende venlig, og med disse Ord: „Mit kjære Barn, fat Mod! Er du vel ikke„En majestætisk, regelmæssig Skjønhed,„Saa har du dog en Ynde, som behager;„Og — hvad der er det Bedste — du er simpel,„Og mener det i Hjertet godt og ærligt.„Jeg vil just ikke smigre dig, og sige,„At siden Arilds Tid var Sønnedatter„Fast altid Bedstefaders Kjæledægge.„Men lad dit Mod ved mit Exempel styrkes:„Jeg kom, som du, til denne samme Mand;„Han kjendte mig fast ikke meer end dig;„Men han omfavnede mig ømt og kjærligt,„Og sagde: Vær velkommen til min Arne!“