Med et lille Speil
(Til Ida Brun.)
(Til Ida Brun.)
Med Venlighed du mod en Gave tage,
Som ingen Gave er, thi Andet ikke,
End Ting, som i dit eget Væsen ligge,
Vil du i det beskedne Speil opdage.
Men som en taus Tilbeder vil det drage
Dit elskte Billed ind i sine Blikke,
Med dyb Begjerlighed hver Straale drikke,
Og straale tro sin Følelse tilbage.
Men vogt dig vel, betragt dig ei for meget!
Du kunde blive snart din egen Slave,
Og føle selv hvad tusind Andre lide.
Thi om du kjendte hvad der er dig eget,
Saa gav du til dig selv dit Hjertes Gave,
En nyskabt Blomst, Narcis Adelaide.