En ny chemisk Vise
i Anledning af Professor Forchhammers Afgang fra den militaire Høiskole.
i Anledning af Professor Forchhammers Afgang fra den militaire Høiskole.
(1831.)
(1831.)
I søvnig Tilstand Livet ei man finder;
Der hører Gjæring til.
Kun det Princip, som skiller og forbinder,
Er Livets eget Spil.
Det raadet har, da Chaos fjernt i Tiden
Blev til vor Skabnings Alt;
Det raadet har, saa tidt det Skabte siden
Har faaet en ny Gestalt.
Det boer i Elementer og Metaller,
I Plantens mindste Blad,
Det virker i Organer og Krystaller,
I Kjærlighed og Had.
Thi hvad man end i nye og gamle Skoler
Har havt for Theorie,
Er Ilt og Brint, som Dynamikens Poler,
Selv Aandernes Chemie.
Naar Krudtet ved en Gnist sig transformerer,
Er det en chemisk Sag;
Men chemisk og, naar Villien exploderer
Paa Aandens Julidag.
Chemien leve! thi den fatter Tanken
I Verdens Dynamik.
Snart med Natur den faaer en Haand i Hanken,
Og snart med Politik.
Og leve han, som denne Kundskabs Lue
Har opvakt i vor Barm!
Han lod os i Naturens Værksted skue,
Han holdt vor Stræben varm.
Hurra for ham! han aabned vore Tanker
For Videnskabens Maal.
Hvad chemisk Gjæring skiller ud af Ranker,
Vi tømme til hans Skaal.