En ny chemisk Visei Anledning af Professor Forchhammers Afgang fra den militaire Høiskole.(1831.)I søvnig Tilstand Livet ei man finder; Der hører Gjæring til.Kun det Princip, som skiller og forbinder, Er Livets eget Spil.Det raadet har, da Chaos fjernt i Tiden Blev til vor Skabnings Alt;Det raadet har, saa tidt det Skabte siden Har faaet en ny Gestalt.Det boer i Elementer og Metaller, I Plantens mindste Blad,Det virker i Organer og Krystaller, I Kjærlighed og Had.Thi hvad man end i nye og gamle Skoler Har havt for Theorie,Er Ilt og Brint, som Dynamikens Poler, Selv Aandernes Chemie.Naar Krudtet ved en Gnist sig transformerer, Er det en chemisk Sag;Men chemisk og, naar Villien exploderer Paa Aandens Julidag.Chemien leve! thi den fatter Tanken I Verdens Dynamik.Snart med Natur den faaer en Haand i Hanken, Og snart med Politik.Og leve han, som denne Kundskabs Lue Har opvakt i vor Barm!Han lod os i Naturens Værksted skue, Han holdt vor Stræben varm.Hurra for ham! han aabned vore Tanker For Videnskabens Maal.Hvad chemisk Gjæring skiller ud af Ranker, Vi tømme til hans Skaal.