Kongens Tilbagekomst til Kjøbenhavn
October 1846.
October 1846.
Kong Christian drager hjem igjen
Til Axelstad,
Og Jubel møder Folkets Ven,
Og Hver i Tanken giver hen,
Som Offer bragt til Folkets Ven,
Et Laurbærblad.
I Kronens gamle, gyldne Glands
Nu flettes med erkjendtlig Sands
Det friske Løv, Beundrings Krands,
Af Axelstad.
Thi hvad har vel en Kraft saa stor,
En Magt saa stærk,
Som Klangen af et Kongeord,
Naar Viisdom i dets Guldpræg boer,
Og fører det fra Kongeord
Til Kongeværk?
Hvert Hjerte, hvori Danmark boer,
Saae Christians Gang som lyse Spor,
Erkjender fuldt hans Kongeord,
Hans Kongeværk.
Velkommen i vor Midte nu,
O Søn af Skjold!
I danske Hjerter throner Du,
Som, kjæk og kongelig i Hu,
Gjenhilses i vor Midte nu,
O Søn af Skjold!
Lad Sangens Bølger stærke gaae,
Lad Haabet vugge sig derpaa,
Thi Danmark i sin Hersker saae
En Søn af Skjold.
Det lysner i den sorte Sky
Med Glands fra Nord,
Thi Saxos Aander see paany,
Som før, i Danmarks Morgengry,
Med Forsynsblik fra sorte Sky
Paa Fædrejord.
Med Røsterne fra Hedenold
Samlyde Nutids tusindfold,
De hilse Dig, o Søn af Skjold,
I samlet Chor.