Kongens Fødselsdag
1843.
1843.
Et Aar er gaaet til Hvile,
Et Aar af Kongens Liv,
O Tidens Draaber ile,
Tiltrods for Ønskets Bliv.
Men Kongers Fremtidsdage
I Himlen talte staae;
Enhver, som er tilbage,
Et Forsyn vogter paa.
Og end har Kongen ikke
Fuldendt sit Kongeværk,
Men Himlen vil beskikke
Den Tid, som gjør ham stærk.
Derfor, vor Drot og Fader,
Vort Haab til Himlen spaaer,
At end til Perlerader
Dig spindes Livets Aar.
Din Vugge mellem Stjerner
Staaer under Vægtens Tegn,
Til Pant, at Sceptret værner
Om Lovs og Retfærds Hegn.
Den Sol, som Jævndøgn bringer,
Seer Din Septemberdag
Af Ligevægtens Vinger
Omsuust i Vingeslag.
Den vende tidt tilbage
Til Kongen og hans Folk,
Og fri for hver en Klage,
Kun Haabs og Minders Tolk!
I Danmarks Aarbog stande
Dens Mindestøtte hvid,
Som Tegn for vore Lande
Paa en forynget Tid!