Ved Kongens og Dronningens første Tilstedeværelse i Skuespilhuset
den 20de Marts 1840.
den 20de Marts 1840.
Kong Christian! i vor Kreds Du staaer
Som Konge nu,
Og hvert et Blik, som til Dig gaaer,
Hver Barm, som Dig imøde slaaer,
Fornemmer, at iblandt os staaer
Kong Christian nu:
Thi mindes maa vort Øiekast
Om Hiin, der stod ved høien Mast,
Og hvis Erindring voxed fast
I Folkets Hu.
O Fædrelandets Morgengry,
Som Klarhed spaaer!
Vil Fortids Minder sig fornye,
Et elsket Navn tilbage tye,
Alt hilset ved det Morgengry,
Som Klarhed spaaer?
En opgaaet Sol bestraale skal,
O Fædreland, din Skjoldunghal,
Hvor nu din fjerde Christians Tal
Fordobblet staaer.
Med Øiet nylig fyldt af Graad
Til Dig vi see,
Kong Christian, Dig, hvis Fremtidsdaad
Er den, i Pagt med Folkets Raad
At styre Danmarks Kongebaad
I Vel og Vee.
Hvor Livet for vor Fader brast,
Der staaer nu Du ved høien Mast,
Og Alles Øine trygt og fast
Til Kongen see.
Og Blikket, som til Ham nu gaaer
Med Haab i Hu,
Begeistret hen til Hende naaer,
Som paa hans Vei i Livets Aar
Med Troskabs Sølverblomst hans Haar
Omslynger nu.
O Præg af Aand i Skjønheds Glands!
Juveel i Ydmyghedens Krands!
Med Høiheds Ynde for vor Sands
Klart straaler Du.
Vær hilset her i Musers Hjem,
Vort Kongepar!
Lad Kunstens Aander manes frem,
Og Danmarks Røst forkynde dem,
At mellem Muser har et Hjem
Vort Kongepar.
Lad Skyggen af den Laurbærlund,
Du freder ved Dit blanke Sund,
Dig qvæge tidt i Hvilens Stund,
Vort Kongepar!