Dronningens Fødselsdag
1838.
1838.
En Vaardag, som kommer i sildige Høst,
Erindrer om hensvundne Dage;
Med Sommerens Minde den qvæger vort Bryst,
Og standser vor Efteraars-Klage;
Med spraglede Farver den smykker vor Vei,
Og gjør af October en smilende Mai.
End Danmark erindrer som Vaardag saa prud,
Bekrandset af Roserne røde,
Den Dag, da Dig Fredrik førte som Brud
Beundrende Hjerter imøde.
Et „Høstgilde“ loved en kommende Høst,
Og Skjæbnen har talt gjennem Digterens Røst.
Du høster, o Dronning, den Kjærligheds-Løn,
Beundrende Hjerter Dig bringe,
Thi Dannemarks Genius løfted vor Bøn
Til Himlen paa kraftige Vinge!
Ad kongelig Bane med Kongen Du gaaer,
Og Høsten ham vorder saa liflig en Vaar.
Og Døttrenes hulde, Dig elskende Par
I Varetægt Himlen vil tage:
Den Festdag, som skjænket den Ene Dig har,
Os fører den Anden tilbage.
Med moderlig Glæde, i Kjærligheds Baand,
Gid længe Du vandre ved Fredriks Haand!