Dronningens Fødselsdag
1832.
1832.
Vaaren med sit grønne Løv
Er fra Hertha svunden,
Træets Krone vorder Støv,
Det er tyst i Lunden;
Men fordobblet i sin Glands,
Pragtfuld paa det Dunkle,
Himlens egen Blomsterkrands
Vaarligt sees at funkle.
Efteraarets lange Nat
Er et Hav som strømmer,
Paa hvis mørke Bølger sat,
Denne Festdag svømmer;
Natten er saa sort en Sø,
Hvori Stjernen blinker,
Og hvori saa lys en Ø
Paradisisk vinker.
Danmarks høie Tvillingfest!
Elskte mellem Dage!
Lig en kjær, en ventet Gjæst,
Vender du tilbage.
Hvergang du med gjenfødt Liv
Os besøger atter,
Juble vi for Fredriks Viv
Og for Fredriks Datter.
Dronning! Du som stedse har
Smykket Fredriks Throne,
Hvor Dit mindste Smykke var
Diadem og Krone!
Gid Du maa, til Danmarks Lyst,
Længe den beklæde!
Hør i vor foreente Røst
Gjenlyd af dets Glæde!