Dronningens Fødselsdag
1831.
1831.
Den lyse Sommertid er svunden
For Høstens barske Magt.
Men selv i Løvfald viser Lunden
Et Glimt af Vaarens Pragt.
Den bringer, stolt af Farveglands,
Endnu en Asterkrands.
Og denne Dag, som smiler atter,
Er selv en Blomst i Høst.
Ved Fredriks Mage, Fredriks Datter
Betegnes Dagens Lyst.
Af Navn og Glands en Aster, staaer
Den i vort Efteraar.
O Du, som var i Fryd og Smerte
Vor Fredrik stedse kjær,
Du, stedse Dannerfolkets Hjerte,
Som Kongens Hjerte nær,
Vor Dronning! hør vort Hjertes Trang
I Folkets Velkomstsang!
Med Taarer nys Dit fromme Øie
De to Cypresser saae,
Som plantedes paa tvende Høie,
Hvor Sliens Bølger gaae,
Hvor Nestor mellem Fyrster staaer
Endnu med sølvgraat Haar.
Ham skjænke Himlen glade Dage
Ved Dig og ved Din Slægt!
Den hele Skjoldungstammen tage
I kjærlig Varetægt!
Den krone med sit bedste Held
Vort gamle Danmarks Vel!