Kongens Fødselsdag
1830.
1830.
Atter forsamles i festlige Klynger
Folket, som Enigheds-Krandsen omslynger,
Hilsende Kongen i Musernes Hjem,
Held os, at under Hans Scepter vi bygge!
Fredrik har plantet, o Fred, i din Skygge
Hjerternes Blomster, og fredet om dem.
Svævede Lykken om Herskerens Sæde,
Folket, det trofaste, deelte hans Glæde;
Jublet det har for hans Datter, hans Søn.
Tynger, o Fader, en Sorg paa Dit Hjerte,
Folket, det trofaste, deler Din Smerte,
Aarene svinde, som Tonen der klinger,
Tiden paa flygtende Bølger os bringer
Vexlende Dage med Sorg og med Lyst.
Vintren, den barske, Naturen har lænket;
O! men den Dag, som os Fredrik har skjænket,
Smiler med Vaarens Forhaabning og Trøst.
Hil dig, o kjæreste blandt vore Dage!
Ofte du vende forynget tilbage,
Heldig for Kongen, hans Slægt og hans Folk!
Du som har Hjerterne stærkere vundet,
Hvergang dit Lys er os atter oprundet,
Hjertet dig være vor Kjærligheds Tolk!