MaanenFremsagt af Fru Heiberg den 9de Februar 1834. Ved Himmalayas Fod, ved Ganges KilderEn Hytte stod, hvori en viis Bramin,Som havde Verdens Tummel Ryggen vendt,Nu søgte Sjælefreden,Fortrolig med sig selv og Eensomheden.Og ikke sjelden kom et Verdensbarn,Hvis Drøm om Lykke Livet havde skuffet,Hvis Væsen Skjæbnen havde splittet ad,Og søgte hos den GamleVed Viisdoms Tale det paany at samle. En Aftenstund det banked paa hans Dør;Han aabned den, og for hans Øine stodEn Mand i fremmed Dragt,Ei længer ung, dog gammel heller ikke,Med Sværd og Spyd bevæbnet, som til Jagt,Men med Fortvivlelsen i sine Blikke. Hvad Sorg den Fremmede paa Hjertet tynged,Man veed ei ret; men for Braminen skriftedHan hemmeligt et skuffet Haab, en Længsel,Som Verden og dens Løb ei havde stillet.Den Gamle saae paa ham med Alvors Mine,Og grunded dybt, og talte derpaa saa:Hør efter, og jeg skal fortælle digHvad selv jeg har oplevet i min Ungdom.Dog ei blot med dit Øre,Med Tanken maa du min Fortælling høre. Som Yngling alt i Bramas Tjeneste,Jeg saae kun sjelden mine Fædres Arne;Men naar det hændte sig, at jeg besøgteDen fjerne Hytte, hvor de Gamle boede,Da bragte jeg sædvanlig sjeldne Gaver,Ei ene til Forældrene, men ogsaaTil mine Søskende, hvoraf den YngsteVar let nok at fornøie:Det var en tre Aars Dreng med muntert Øie. Engang paa Veien til min Faders Hytte,Kom nogle Røvere, som plyndred mig,Og mig berøvede de skjønne Gaver,Hvormed jeg vilde glædet mine Kjære.Tomhændet kom jeg hjem, fortalte Tingen,Og Alle maatte finde sig deri,At denne Gang jeg Intet kunde bringe.Den lille Dreng alene blev urolig,Og fordrede med hæftig Graad og Skrig,At jeg en Gave skulde skjænke ham,Saaledes som jeg pleied, naar jeg kom.Forgjæves at berolige den SpædeJeg søgte, dog jeg fik ei Ro, ei Rist;Han vedblev med at skjænde, med at græde,Og Støien blev utaalelig tilsidst. Det var just Aften, og den fulde MaanePaa Himlen stod. Da slynged jeg min ArmOm Drengen, og ham satte paa mit Knæ,Og sagde: „Græd ei længer, vær nu artig!Det var kun Spøg; jeg har en Gave til dig;See Maanen hist! hvor deilig, blank og klar,Af pure Guld! den vil jeg dig forære.“ —„Hvorledes!“ raabte Drengen: „er det Alvor!“Da strakte sine Hænder alt mod Himlen,Som om han vilde tage mig paa Ordet.„Ja,“ svared jeg, „herefter er den din,Men du kan ikke faae den ned i Stuen,Den pletter let, saasnart man rører ved den;Men du kan see paa den, saa tidt du vil,Og tænke ved dig selv, at den er din,Og selv for Andre prale med din Skat.Men lad dig ei forføre!Husk paa mit Ord: Nok see, men ikke røre!“ — Forskrækket trak han Armene tilbage,Til Tegn paa Lydighed. Nu var han glad,Og raabte: „Broder har forært mig Maanen!Og jeg skal aldrig røre ved den, bareJeg maa betragte den, saa tidt jeg vil,Og naar kun Ingen vil den fra mig tage,Og heller ei den laane,Men huske paa, det er min egen Maane.“ — Nu var det godt. Den næste Dag forlod jegMin Fædrebolig. Da jeg kom igjenOm nogen Tid, kom Drengen mig imødeBedrøvet og med misfornøiet Mine,Og sagde: „Broder! tænk engang! den Røver,Som tog forleden dine skjønne Gaver,Har daglig filet i min Maane, skaaretBestandig Meer og Mere fra; omsiderHan tog den sidste Stump, som var tilovers.“ —„Jeg veed det,“ svared jeg: „men har du seet,At jeg har ladet gjøre dig en ny?Den var just ikke strax paa Timen færdig;Min Guldsmed har arbeidet længe paa den,Lidt efter lidt han fik den dog istand.“ —„Ja,“ sagde Drengen, „det er ganske sandt;Men da den nu var færdig, klar og blank,Maa Nogen have rørt den, trods dit Forbud,Thi den blev svinet til, saa det var Skam.“ —„Jeg veed det nok mit Barn: det var en Aften,Da Maanen var formørket, som det kaldes;Men saae du ikke strax, hvorledes jegLod den polere, saa den blev igjenSaa blank og straalende som nogensinde?“ —„Ak jo! men saa kom Røveren igjen,Og filede paany!“ — „Ja vist, men trøst dig!Thi nu har jeg igjen bestilt en anden;Om nogle Dage skal du bare see den!“ —„Ja,“ svared Drengen, „det er ganske godt;Men siden man saa let kan den polere,Ja, selv naar den er stjaalen, faae en ny,Saa har jeg Lyst til selv at røre ved den,Og klappe den, og kysse den paa Munden,Thi jeg har seet, der er et Ansigt i den.Tidt seer den ned paa mig med vilde Blikke,Som om den vilde sige: jeg er din.Men det forslaaer dog ikke!Hvad kan det hjelpe mig, at den er min?At see paa den, mig trøster ikke længer;Nu til at favne den, mit Hjerte trænger.“ — Den Lille Dag for Dag blev meer urolig,Og da jeg nu en Aften vandred med hamLangs Flodens Bred, mens Maanen stod fornyetI fulde Glands paa den azurblaae Himmel,Da fordrede han paany med Graad og Skrig,Jeg skulde Maanen drage ned fra Himlen.Jeg sagde: „Tag den selv! jeg dig tilladerAt røre den.“ — „Jeg kan ei!“ skreg han vildt:„Jeg har det tidt forsøgt, det lykkes aldrig.“ —Da slog han Øiet ned igjen, fortvivlet;Men i det Samme standsede hans BlikPaa Flodens Bølger, i hvis klare SpeilFordobblet ham hans Længsels Gjenstand vinkte.„O!“ raabte han, „nu har jeg ingen Nød!Jeg har ei Vinger, kan ei opad flyve,Men ned i Dybets RigeFormaaer jeg til mit Ønskes Maal at stige.“ — Som sagt, saa gjort! Han styrted sig i Floden.Men piilsnar sprang jeg efter, greb ham, svømmedTil Bredden med ham — han var halv bedøvet —Og bragte ham til Hytten, hvor jeg hurtigHans vaade Klæder skiftede med tørre.Nu stod han da forundret ved min Side,Af Kulde skjælvende, og med en Mine,Som om han vilde samle sine Tanker.„Nu?“ spurgte jeg: „fik du da Maanen fat?“ —„Nei!“ sukked han: „den mellem mine HænderI tusind Stykker gik, og borte blev;Og jeg blev kold, min Attraa var forsvunden;Den Ild, mit Hjerte følte,Den stærke Flod med sine Bølger kjølte.“ — „See,“ svared jeg, og pegede mod Himlen:„End sidder Maanen lige heel og skjøn,Og minder dig ved Synet af sin Glands,At du tør vel besidde den i Tanken,Naar den sit Lys dig sender,Men ei du gribe tør den Himmelske med Hænder.“ — Braminen taug; den Fremmede forstod ham;Men om han fulgte Raadet, veed man ikke.Et er, at fatte Talen,Et Andet, at tilegne sig Moralen.