Som tabte Herligheders Rest,
Som Affald af en prægtig Fest,
Som en ærværdig Mindestötte,
Fornedret til at gjöre Nytte,
Man dagligt skuer paa sin Vei
Sanct Nicolai.
Ak! Ingen veed i Livets Aar
Den Skjæbne, som ham forestaaer,
Men först i Döden vil sig vise,
Om han sig lykkelig tör prise;
Og herfra selv undtages ei
Sanct Nicolai.
Hans Bygning saae sin Grundsteen lagt
Til den catholske Kirkes Pragt,
Men för den var til Ende kommen,
Bestemtes den til Lutherdommen;
For Kjætteri sig hytted ei
Sanct Nicolai.
Her förste Gang i Kirkens Skjöd
En evangelisk Præken löd,
Til Orglet sang den hele Klynge,
Og selv du maatte til at synge,
Om det dig lysted eller ei,
Sanct Nicolai!
Dog af og til han lidt forsagt
End skottede til Pavens Magt:
En Time daglig Orglet rörtes,
Uagtet ingen Præken hörtes,
Og denne Skik afskaffed ei
Sanct Nicolai.
Det var et modsat Kjætteri.
Tænk, hvilken farlig Liturgie,
Naar Andagt midt i Toneströmme
Selv raader for, hvor den vil svömme!
Der var du paa den gale Vei,
Sanct Nicolai!
Dog i den forste store Brand
Hans Gudsfrygt holdt mod Luen Stand,
Men i den næstes Skjærsilds-Piner
Hans Legem brændtes til Ruiner,
Og Glemsel greb dit Conterfei,
Sanct Nicolai!
Nu staaer du paa din Plads igjen,
Men degradeert, min arme Ven!
Dit Hoved, for Ideens Moder,
Nu kneiser mellem Slagterboder;
Du staaer paa Realismens Vei,
Sanct Nicolai!
Som Zions Vægter ikke meer,
Som Gadevægter man dig seer,
Som Oldermand i Vægtergilde;
Du speider aarle, speider silde
Paa Land og Hav, paa Himlen ei,
Sanct Nicolai!
Du minder strax om Ildebrand,
Din Lygte skaffer Spröitevand;
Dit Blik mod Horizonten sværmer,
Og naar sig fjerne Dampskib nærmer,
Dit röde Flag du glemmer ei,
Sanct Nicolai!
Du staaer som Midtpunkt i vor Stad;
Og er den traurig eller glad,
Beruset, ædru, sindig, galen,
Paa Hov’det falden, traadt paa Halen,
Du seer dens Gang paa hver en Vei,
Sanct Nicolai!
Og ved den Daarskab, som du seer,
Du slipper for at græde meer;
Nu har du Lov at lee og smile,
Thi nu din Stand er den civile,
Og Geistlig er du længer ei,
Sanct Nicolai!
Men bliv dog paa din Post ei ör!
Du er ei Stadens Gouverneur,
Dens Argus ei, men kun hans Öie.
Saa gid dit Syn sig da fornöie
Saa vide paa sin Vægtervei,
Sanct Nicolai!