Veemod ei min Siæl forlader,
Skjøndt mit Blik, min Læben leer,
Jeg staaer alt i Aftenrøden,
Hvor de Andre Morgen seer.
Andre lægge snilde Planer
At forøge Livets Glands,
Taus og smilende ved Siden
Fletter jeg min Dødningkrands.
Alt jeg skuer Gravens Fakkel,
Og den aabne Jordens Mund,
Livet gav mig ene Smerte,
Haabet gav Bedrag mig kun.
Elskov næred kun min Længsel,
Aldrig stillet, stedse vakt,
Fader tilgiv, altfor bitter
Er den Skaal, Du mig har rakt!
Skal i Snese Aar jeg tælle
Disse dunkle Pulseslag,
Skjøndt du Dødens Porte viser
Vidt oplukte Nat og Dag?
Nei, jeg vil, jeg kan det ikke,
Jeg vil vandre bort fra Jord,
Jeg vil see de dunkle Strømme,
Hvor en evig Glemsel boer!