Sang for de Danske Studenter
paa Upsalatoget 1856
paa Upsalatoget 1856
Naar Linden grønnes, og naar Gjøgen kommer,
Naar Engen blomstrer i den friske Vaar,
Naar Kilden risler i den unge Sommer,
Naar Nattergalen høit i Lunden slaaer,
Naar Droslens Stemme gjennem Skoven klinger,
Da hæver sig en Længsel i vort Bryst,
Og tidt vi ønsked da, vi havde Vinger,
For bort at flyve mod en bedre Kyst.
Ja Længslens Aander boe i Danmarks Skove,
Paa Norges Fjelde, ved den svenske Strand,
Og tidt de seile paa den dunkle Vove,
Der skiller Danmarks Ø fra Skaanes Land;
Fra gammel Tid de vel er kjendt i Norden,
De drev den vilde Viking fra sit Hjem,
Og som en Trækfugl flyver over Jorden,
Saa fløi hans Snekke stolt paa Bølgen frem.
Men hvad han svgte dybt i Sydens Dale,
Bag Myrter skjult, bag Palmelundens Træer,
Og bag den tomme Pragt i Østens Sale,
Det bedre Land, det fandt han ikke der,
Det Land, hvor Livets bedste Frugter vinke,
Det Land, hvor Vaarens bedste Blomster groe,
Det Land, hvor Himlens bedste Stjerner blinke,
Det findes ei, hvor Østens Slaver boe.
Et selsomt Vanvid har os tidt bedaaret,
Og mangen Gang det fristed os igjen,
Saa vi en Afgud til vor Gud har kaaret,
Og for det Mindre gav det Søvrre hen;
Thi her i Norden er jo Livets Kilde,
Det Hjem vi søgte for paa Sydens Vei,
Saa heltestort, og dog med Øine milde;
Et bedre Hjem paa Jorden gives ei.
Ja, dybt i Nord den store Skat maa findes,
Det veed vi nu, det har vi skuet grant,
Der er det Hjem, hvortil vor Længsel bindes,
Hvor Uskyld end af Livet ei forsvandt;
Der er det varmt og skjønt og mildt at bygge,
Og Sangens Fugl har aldrig det forladt;
Det ligger skjult bag Heltegraves Skygge,
Men Nordens Hjerte slaaer i Gravens Nat.
Vor Vei da indad gaaer mod Nordens Indre,
Der Længslen vige skal for hellig Fred,
Der er det Land, hvor Tidens Stjerner tindre
Med større Glands og Kraft, end Syden veed;
Thi vil de unge Slægter did vi sanke,
Og der de vies skal ved Mindets Daab,
Og der de styrkes skal i Sjæl og Tanke,
Til Kamp for Nordens Fremtid og dens Haab.