Carsten Hauch (1790–1872)

Hellige Forbund, der nys blev begrundet,

Aldrig noget bedre blev sluttet i Nord,

Danmark og Sverig hinanden har fundet,

Rygtet skal udbrede det vidt over Jord.

Fanerne vifte, de røde, de blaae,

Vindenes Alf dem i Luften bevæger,

Blussende Roser ved Øresund staae,

Aabne det deilige Bæger.

Atter skal Brødre med Kjærlighed mødes,

Brødre, der blev adskilt ved Tidernes Harm,

Kraftig og stor skal vort Norden gjenfødes,

Luttret og forædlet ved Kjærligheds Barm.

Maanen, der blinker paa Fjeld og i Dal,

Hvisker derom til de dæmrende Skove,

Trængsel og Tvedragt og Fortidens Qval

Svinder i Glemselens Vove.

Alfer, der lette paa Bølgerne træder,

Der fra Paradiset og Solen steg ned,

Helte, der kæmped for Norden med Hæder,

Hedengangne Slægter skal smile derved,

Seieren vindes, naar Trøstab faaer Magt,

Troskaben voxer i Tidernes Smerte,

Saga skal signe den hellige Pagt,

Gjemme den dybt ved sit Hjerte.

Du, som vort Danmark med Sverig forbinder,

Du, som nu har bygget med Lyst og i Løn

Broen, der Vei over Øresund finder,

Frederik, vor Glæde, Du Fremtidens Son!

Himlen ledsage Din Brud paa sin Vei!

Hun, som Dig fulgte fra Sveriges Bjerge,

Nordboens Troskab, den svigter Jer ei,

Den er Jert sikkreste Værge.

I, som vor Fremtid i Hjerterne gjemme,

I, som trofast deelte vor Sorg og vor Lyst

I, som har lyttet til Folkenes Stemme,

Nordens ædle Konger, vort Haab og vor Trøst

I, som med Omhu og tankefuld Aand

Rigernes Vilkaar og Skjæbne har veiet.

Sildige Slægter skal signe det Baand,

Som I har knyttet og pleiet.

Ædle Fyrstinde bag Sveriges Høie!

Danmarks hulde Dronning bag grønklædte Lund

I, som med Mildhed og moderligt Øie

Vogtet har de Unge i Barndommens Stund,

I har dem lært, medens Tiden den gaaer,

Norden at elske, at skjænke det Lykke,

Dobbelt det at elske, naar Sorgen det naaer,

Det er Jert fagreste Smykke.